09. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt

Fra torsdag 18. juni og omkring tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Holstebrovej ved Ringkøbing.

Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt
Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vejdirektoratet vil i den kommende tid udføre vejarbejde på Holstebrovej ved Ringkøbing, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og derfor skal udskiftes.

Arbejdet, der går i gang torsdag 18. juni og forventes at vare tre uger, inkluderer rundkørslen ved ringvejen.

For at gennemføre arbejdet så sikkert og effektivt som muligt vil der både blive udført vejarbejde i dagtimerne og om natten.

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at arbejdet kan medføre perioder med støj og vibrationer.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet begynder med, at den eksisterende asfalt fræses af. Herefter udføres de nødvendige reparationer, inden der udlægges nyt slidlag og afsluttes med nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Arbejdet i og omkring rundkørslen vil foregå om natten og indebærer periodevise spærringer af trafikken. En omkørselsrute vil blive anvist med skilte på stedet.

I de perioder, hvor arbejdet foregår inde i byen, vil trafikken blive reguleret med midlertidige trafiksignaler. Der kan i den forbindelse forekomme forlænget rejsetid.

Det vil under hele arbejdsperioden være muligt at komme til og fra sit hjem, dog med risiko for små forhindringer på vejen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord
Trafik & transport
Event Information