Er du måske en erfaren køkkenleder, som nu er klar til at stå i spidsen for et velfungerende køkken, hvor du får et stærkt team i ryggen? Eller er du en erfaren souschef, der motiveres af ansvar og udvikling?
Hos Hotel Fjordgaarden får du muligheden for at træde ind i en central lederrolle med indflydelse på den daglige drift og frihed til at bidrage med dine egne idéer inden for Hotel Fjordgaardens eksisterende koncept.
Hotel Fjordgaarden sørger selvfølgelig for en struktureret overdragelse, og du overtager et køkken med faste rammer og dygtige kolleger. På den måde får du rig mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på kvalitet, samarbejde og gæsteoplevelsen – og udvikle både dine faglige og personlige ledelseskompetencer.
Hotel Fjordgaardens køkkenteam står klar til at byde dig velkommenDu bliver leder for et køkken med kompetente kokke og elever. Selvom teamet allerede er stærkt, så er Hotel Fjordgaarden så heldige, at der er potentiale til endnu mere udvikling med den rette ledelse og de rette muligheder.
Teamet har en glad omgangstone og en god hverdag. Hotellet har mange gæster, som får pensionsmenu, og for at sikre en varieret og interessant hverdag i køkkenet skifter Hotel Fjordgaarden menu minimum hver 6. uge. Og selv når der skal serveres for op til 300 gæster, er stemningen god, og samarbejdet fungerer bare.
En hverdag med ansvar for både drift, kvalitet og ledelseSom køkkenchef får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og koordinering af køkkenet. Det indebærer planlægning og afvikling af service, ligesom du laver vagtplaner og står for oplæring.
Samtidig sikrer du, at kvalitet, smag og præsentation lever op til de eksisterende standarder, og at den daglige drift fungerer effektivt.
Derudover står du også for:
- menuplanlægning og løbende produktudvikling
- varebestilling, lagerstyring og leverandørkontakt
- kontrol med råvareforbrug, økonomi og madspild
- overholdelse af hygiejne, egenkontrol og fødevaresikkerhed
- samarbejde med restaurantledelse og øvrige afdelinger.
Det er vigtigt, at du har både de faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at sikre en velfungerende hverdag og videreføre køkkenets eksisterende koncept, kultur og standarder.
Du er god til at motivere, kommunikere og udvikle dine medarbejdere, ligesom du skaber den nødvendige struktur i et travlt køkken – uden at gå på kompromis med kvalitet eller detaljer. Desuden kan du samarbejde på tværs af køkken, restaurant, administration og ledelse.
Endelig forestiller Hotel Fjordgaarden sig, at du:
- er uddannet kok med solid erfaring fra et professionelt køkken som souschef, køkkenchef eller Chef de Cuisine, hvor du har stået for daglig køkkenledelse og serviceafvikling
- har erfaring med personaleledelse, vagtplanlægning og arbejdsfordeling og er indstillet på skiftende arbejdstider
- har stærke kompetencer inden for menuplanlægning, produktudvikling og kvalitetssikring, fordi du har en god forståelse for råvarer, sæsoner, smag og anretning
- har erfaring med varebestilling, lagerstyring og leverandørkontakt, ligesom du har indgående kendskab til egenkontrol, fødevaresikkerhed, allergener og gældende hygiejnekrav
- har kendskab til fødevareøkonomi, kalkulation, budgetter og minimering af madspild
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicklas Dralle på tlf 6060 1007 eller mail nicklas@fjordgaarden.dk.
Hotel Fjordgaarden ser frem til at høre fra dig.