Mejeritrainee, ARINCO - Videbæk

Arinco i Videbæk søger mejeritrainees! Vil du kombinere et traditionsrigt håndværk med avanceret teknologi i en global virksomhed?

Mejeritrainee, ARINCO - Videbæk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du lære et traditionsrigt håndværk fra bunden? Er du samtidig til IT og avanceret teknologi?

Som mejeritrainee i Arla Foods amba bliver du ekspert i topmoderne mejerimaskiner og får hjemmebane i hele produktionsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag. Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med Arla Foods amba.

Fra trainee til mejerist på godt 3 år

Uddannelsen til mejerist er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik. Der kommer fart på din hverdag, når du lærer om moderne mejeridrift.

Dit uddannelsesforløb varer 3 år og 1 måned, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to mejerier.

  • I praktikken bliver du en del af holdet i produktionen og lærer at fremstille mælkebaserede ingredienser på Arla Foods ambas højteknologiske filtrerings-, inddampnings- og spraytørringsanlæg.
  • Du kommer med andre ord i nærkontakt med produkterne og får næse for kvalitet. Samtidig får du et godt indblik i topmoderne mejeridrift og produktionsprocesser og bliver en del af en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter er en del af hverdagen.
  • Den teoretiske del af uddannelsen består af 55 ugers skoleophold på Kold College, hvor du får venskaber, oplevelser og læring for livet.
  • Du lærer bl.a. om produktionsudstyr, produktkvalitet, logistik, miljøstyring, hygiejne, mikrobiologi, fysik og kemi. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

En uddannelse der åbner døre

Mejeristuddannelsen giver gode jobmuligheder både i og uden for mejeriindustrien. Danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt.

Klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Arla Foods amba. Her vil Arla Foods amba naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse.

Du kan også vælge at videreuddanne dig som f.eks. procesteknolog, levnedsmiddelingeniør eller mejeriingeniør.

Om ARINCO

Vil du lære at producere sød- og skummetmælkspulver samt ingredienser på et af Danmarks største mejerier? Årligt indvejer Arla Foods amba omkring 420 mio. kg mælk, som omsættes til ca. 40.000 tons pulver, der eksporteres til hele verden.

Arla Foods amba er omkring 250 ansatte og arbejder på henholdsvis toholds- og treholdsskift i mejeristfunktionerne.

Du vil blive en del af holdet, men altid som den ekstra kollega, for at sikre bedst mulig oplæring. Din praktiktid vil blive tilpasset dig.

Du kommer forbi indvejning, filtrering, spraytørring og vil samtidigt få erfaring i betydningen af korrekt håndtering af produkter til sårbare forbrugere.

Der vil være god mulighed for at få indblik i både maskiner og processer, da du vil blive oplært af nogle af de stærkeste specialister på området.

Hvem er du?

For at blive en del af holdet, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag; særligt matematik, fysik og kemi. Arla Foods amba forventer også, at du er ansvarsbevidst, en teamplayer og brænder for udfordringer.

Ansøgning og kontakt

Arla Foods amba søger 2 trainees til opstart medio december 2026 eller primo januar 2027.

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link men senest den 02-10-2026. Arla Foods amba kigger ansøgningerne igennem løbende og lukker stillingerne, så snart den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Sørensen på misoe@arlafoods.com.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Trainee
Calendar Icon
Virksomhedens navn Arla Foods amba
Location Icon
Adresse Mælkevejen 4, 6920, Videbæk
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Sørensen
Email Icon
Email misoe@arlafoods.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Mælkevejen 4, 6920, Videbæk

Se større kort